torsdag den 19. november 2009

Tænk nu hvis

Nej,Hvis nu jeg ikke kunne sige nej til dig, hvis jeg hele tiden måtte finde på nye strategier for at du skulle elske mig, du skal elske mig, du skal, du, ellers findes jeg ikke, ellers forsvinder jeg i de 1000000 anelser og skygger over vægge og i tvivl foran mørkninger, og tanker inden i tanker, og syner som ikke kan slippes fordi jeg måske ikke findes og bliver væk, og du tager min plads, afgrænset, klar og frygtelig, og hvis nu jeg pludselig forvandles til en smilende djævel, en formørket galning i et hjørne som rokker og rokker, hvis nu et nej gav sig til at betyde et nej og aldrig mere, og jeg stod tilbage med ordet aldrig i munden og du var forsvundet og det er sådan det er, ja tænk nu hvis nu det er sådan det er, ja tænk nu hvis, ja.

-Morten Søndergaard

Ingen kommentarer:

Send en kommentar