søndag den 21. marts 2010

Strunge

Vor kærlighed, et svævende digt
af formfuldendt formløshed
hvor ingen regler binder vores hænder
når de søger ind i vore kroppes sind
hvor vi bliver én i ønsket om at rumme og rummes
og én bliver to i begæret efter hinanden
hvor ingen uklar tåge forhindrer vore øjne
når de søger vore sinds kroppe
hvor vi bliver én i ønsket om hinanden
og jeg/du bliver to i ønsket om at rummes og rumme
hvor intet kaos forvrænger vore følelsers tanker
når de søger vore følelsers tanker
hvor vi bliver os i ønsket om at rumme og rummes af hinanden
hvor kærlighed bliver et digt

-Michael Strunge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar