i dag.

I dag, har jeg gjort noget godt, jeg har endelig fået meldt mig som organdoner. Jeg har altid gerne ville det, men har ventet på jeg blev 18. Før jeg fyldte 18, har jeg i mange år fortalt mine forældre at hvis uheldet var ude, så var det altså mit store ønske at mine organer ville blive brugt til at rede andres liv, hvis dette altså var muligt. Jeg har flere veninder som ikke bryder sig om idéen, de synes det er mærkeligt at når man ligger der i kisten, så mangler ens indre organer f.eks. Jeg har bare altid tænkt, når man er død, så er man død, jeg skal jo ikke bruge min krop til mere der, så hvorfor ikke redde liv?